Materialer

Naturen kommer med materialerne

Til at lave vores unikke engle og alfepiger, bruger vi naturmaterialer, fantasi og kærlighed. Fantasien får frit løb, når vi udvælger uldens farve og de specifikke materialer (grene, pinde, glas, krystaller mm.), der skal bruges til at skabe hver eneste helhed. Med nålefilt får hovedet den rette facon. Herunder lægges armene, som skal bære kjolen. Den bløde og meget lette uld, vi bruger, giver ansigtet den rigtige teint og kjolen det brusende puf. Og her kommer kærligheden ind i billedet, for gennem den findes de nålestik, der får kjolen til hænge på den rette måde og hvorigennem ansigtets mimik på nænsommeste vis kommer frem. Til sidst hæftes vingerne på og voila! Væsenet er klar til at få pustet liv i sig, og eventyret kan begynde…

Materialerne og fremgangsmåderne, vi bruger, bliver nøje afstemt det enkelte væsen, så det så at sige kommer frem af sig selv. Har du særlige ønsker i forbindelse med materialevalget til din engel eller alf, er du velkommen til at kontakte os, for Ingen proces bør være så eksklusiv, at det ikke er muligt at lave den i fællesskab.

Du kan finde inspiration til dit eget væsen enten på billederne her på hjemmesiden eller på vores Facebookside. Er du usikker på, om din idé kan lade sig gøre i praksis, er du velkommen til at skrive til os på kontakt@sanserier.dk